Sankt Alberts regel .

(Fra ”Karmelitorden”, Glumsløv, 1981 )

Den oprindelige regel for den allersaligste Jomfru Maria af Bjerget Karmels orden givet af den salige Albertus, patriark af Jerusalem, og stadfæstet af Innocentius IV.

Albertus, af Guds nåde patriark over Kirken i Jerusalem, til sine kære sønner, Brocardus og de andre eremitbrødre, som står under hans lydighed og bor ved Elias´ kilde på bjerget Karmel: Hilsen i Herren og den Hellige Ånds velsignelse! Mange gange og på mange måder ( Hebr.1.1 ) har de hellige fædre foreskrevet, hvordan hver enkelt, hvilken orden han end tilhører , eller hvilket slags klosterliv han end har valgt, bør leve i lydighed mod Jesus Kristus ( 2. Kor.10:5 ) og trofast tjene ham med et rent hjerte og en god samvittighed (1.Tim.1:5) Da I imidlertid beder os om, at vi i overensstemmelse med jeres forsæt skal give jer en leveregel, som I i fremtiden skal iagttage, bestemmer vi følgende:

Om at have en prior og de tre ting, som man skal love ham.

Først og fremmest skal en af jer være prior. Han skal vælges til denne opgave enstemmigt og med alles samtykke eller af den største og klogeste del af jer. Ham skal alle de andre love lydighed, og de skal anstrenge sig for i sandhed at overholde, hvad de har lovet i alt, hvad de gør, tillige med kyskhed og frasigelse af ejendom.

Om at tage imod pladser til bosættelse.

I kan bosætte jer på afsides steder eller hvor man giver jer områder, som er skikkede og velegnede til jeres ordensliv, i overensstemmelse med hvad der synes passende for prioren og brødrene.

Om brødrenes celler.

I overensstemmelse med beliggenheden af det bosted, som I har besluttet at bebo, skal desuden enhver af jer have sin egen separate celle. Disse celler anvises til hver enkelt på den måde, som prioren selv har besluttet og med samtykke af de andre brødre eller af den klogeste del.

Om fælles måltider.

Alligevel skal I i et fælles refektorium indtage den føde, som man giver jer, mens I i fællesskab lytter til en læsning af den Hellige Skrift, hvor dette kan foregå på en passende måde.

Om priorens myndighed.

Det er ikke tilladt for nogen bror uden tilladelse fra den for øjeblikket værende prior at flytte fra den plads, som blev anvist ham, eller bytte med en anden.

Priorens celle skal ligge ved indgangen til det område, hvor I bor, så at han som den første kan gå dem i møde, som kommmer til klosteret, således at alt som siden skal gøres, kan iværksættes på den måde, som han vil og finder for godt.

Om den stadige bøn.

Enhver må forblive i ensomhed i sin celle eller i nærheden af den, mens han grunder over Herrens lov både dag og nat (Ps. 1:2 ) og våger i bøn (jf. 1 Petr. 4:7 ), hvis han ikke er optaget af andre retmæssige ting.

Om tidebønnerne.

De, der kan bede tidebønnerne sammen med de gejstlige (præsterne?) skal bede dem i overensstemmelse med de hellige fædres forskrifter og Kirkens vedtagne sædvane. De, som ikke kan dette, skal bede femogtyve Fadervor ved nattevigilien, undtagen på søndage og højtider, hvor vi bestemmer, at de ved nattevigilien skal fordoble antallet af Fadervor og følgelig bede denne bøn halvtreds gange. Samme bøn skal bedes syv gange ved laudes. Ved hver af de øvrige tidebønner skal den ligeledes bedes syv gange, undtagen ved vesper hvor I skal bede den femten gange.

Om ikke at have noget som sin ejendom.

Ingen af brødrene skal betegne noget som sin ejendom , men I skal have alting fælles (Apg.4. 32), og prioren skal egenhændigt eller gennem en bror, som af ham har fået dette hverv, dele ud til enhver efter hans behov (Apg .4.35 ) med hensyntagen til hver enkeltes alder og hvad han i øvrigt behøver.

Hvad man har lov til at eje i fællesskab.

Det er imidlertid tilladt for jer at have æsler og mulæsler i det omfang, I behøver det og ligeså andre dyr eller fjerkræ for at give jer føde.

Om oratoriet og gudstjenesten.

Et oratorium skal opføres på bedst mulige vis midt iblandt cellerne, og der skal I hver morgen komme sammen for at deltage i den højtidelige messe, hvor dette lader sig gøre.

Om kapitlet og brødrenes tilrettevisning .

På søndage og andre dage, når der er behov for det, skal I desuden tale om ordenens opretholdelse og sjælenes frelse, og I skal ved denne lejlighed ligeledes med kærlighed tilrettevise brødrene for deres overtrædelser og forseelser, hvis sådanne har været mærkbare hos nogen.

Om brødrenes faste.

I skal faste alle dage undtagen på søndage, fra højtiden for det hellige Korses Ophøjelse til Herrens Opstandelses dag, hvis ikke sygdom, legemlig svaghed eller andre retmæssige grunde gør det tilrådeligt at afstå fra at faste, thi nøden kender ingen lov.

Om afholdenhed fra kød.

I skal afholde jer fra at spise kød, hvis ikke det må indtages som lægemiddel mod sygdom eller svaghed. Og eftersom I meget ofte må tigge, når I er på rejse, kan I, når I er hjemmefra, spise retter som er tilberedt med kød, for ikke at ligge jeres værter til byrde. Til søs skal det imidlertid ligeledes være tilladt for jer at spise kød.

Formaninger.

Eftersom menneskets liv på jorden er en kamp (Job 7:1),og de , som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus, lider forfølgelse (2 Tim. 3: 12 ), og da desuden jeres modstander djævelen går omkring som en brølende løve og søger efter , hvem han kan opsluge ( 1 Petr. 5: 8), må I med al iver stræbe efter at iføre jer Guds fulde rustning, så at I kan holde stand mod fjendens angreb (Ef. 6: 11).Lad kyskheden være jeres bælte (Ef.6:14), og lad hjertet bevogtes af hellige tanker, thi der står skrevet: Hellige tanker skal beskytte dig (Ordspr.2: 11) .Ifør jer retfærdighedens brystpanser (Ef. 6:14 ),så at I elsker Herren, jeres Gud, af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl og af al jeres kraft ,og jeres næste som jer selv ( Mark. 12 :30-31). Grib under alle forhold troens skjold, med hvilket I kan slukke alle den ondes brændende pile (Ef.6 :16), thi uden tro er det umuligt at behage Gud (Hebr. 11:6 ).Sæt også frelsens hjælm på hovedet (Ef.6 :17), så at I forventer jeres frelse af ham som er den eneste Frelser, han som frelser sit folk fra deres synder (Mat. 1 :21). Må også Åndens sværd som er Guds ord (Ef.6 :17) i al sin rigdom bo i jeres mund og jeres hjerte, og alt hvad I har at gøre, gør det i overensstemmelse med Herrens ord (Kol.3:16-17 og Rom. 10:8).

Om arbejdet.

I bør udføre en eller anden form for arbejde, så at djævelen altid finder jer sysselsatte og ikke ved jeres lediggang får lejlighed til at trænge ind i jeres sjæle. I så henseende finder I på én gang undervisning og et forbillede hos den salige apostel Paulus, gennem hvis mund Kristus talte. Denne apostel blev af Gud indsat til at være hedningernes herold og lærer i den sande tro (1 Tim.2:7). Hvis I efterfølger ham kan I ikke fare vild. Under arbejde og møje, siger han, var vi iblandt jer, og vi arbejdede dag og nat for ikke at ligge nogen af jer til byrde, ikke fordi vi ikke havde nogen ret til det, men vi ønskede selv at give jer et eksempel, for at I skulle efterfølge os. Thi når vi opholdt os hos jer, gav vi jer også dette bud, at hvis nogen ikke vil arbejde, skal han heller ikke have føden. Nu hører vi imidlertid, at nogle af jer fører et liv i lediggang og ikke udfører noget arbejde. Sådanne mennesker befaler vi og formaner i Herren Jesus Kristus, at de skal arbejde i tavshed og spise det brød, som de selv har tjent ( 2 Tess. 3: 8-12). Dette er den hellige og gode vej, ad den skal I vandre. (Es. 30 :21).

Om stilheden.

Apostelen anbefaler stilheden, når han foreskriver, at vi skal arbejde i tavshed. Og på samme måde vidner profeten: Retfærdighedens frugt er stilhed (Es. 32 :17). Og videre: Ved stilhed og fortrøstning skal I vinde styrke (Es. 30:15 ). Derfor bestemmer vi, at I skal iagttage stilhed fra og med kompletorium til og med prim den følgende dag. Resten af tiden er det dog ikke nødvendigt at iagttage tavshed med lige stor strenghed, men man bør dog meget nøje tage sig i agt for at tale for meget. For som det står skrevet, og erfaringen lærer os det i lige høj grad: Hvor der er mange ord, bliver synden aldrig fjern (Ordspr. 13:3 ). Den som taler ubetænksomt kommer i ulykke (Ordspr.13:3). Den som har overflod på ord skader sin sjæl. (Syr.20.8). Og i evangeliet siger Herren: For hvert unyttigt ord, som menneskene taler, skal de aflægge regnskab på dommens dag (Mat. 12:36). Må altså hver og en veje sine ord på en guldvægt og holde sin mund i stramme tøjler, så han ikke snubler og falder på grund af sin tunge, og hans fald bliver ubodeligt og til døden. (Syr.28:25-26). Må han med profeten agte på sine veje, så at han ikke synder med sin tunge (Ps.39:2 ), og med iver og omhu iagttage stilheden, som er retfærdighedens frugt.

Formaning til prioren om ydmyghed.

Men du, broder Brocardus, og hvem der end bliver indsat som prior efter dig ,må altid lægge jer på sinde, og i handling iagttage det, som Kristus siger i Evangeliet: Den som vil være stor hos jer, skal være jeres tjener, og den som vil være den første iblandt jer, skal være de andres træl (Mat. 20: 26-27)

Formaning til brødrene om at ære prioren.

Men I andre brødre, ær ydmygt jeres prior. Tænk snarere på Kristus end på ham selv, det er jo ham, som har indsat ham til jeres overhoved og som sagde til kirkernes forstandere: Den som hører jer, hører mig, og den som afviser jer, afviser mig (Luk. 10 :16), for at I ikke skal kaldes til doms, fordi I har vist ham foragt, men gennem jeres lydighed skal fortjene det evige livs løn.

Dette har vi i al korthed skrevet til jer for at bestemme en regel for den levevis, som I bør følge. Men om nogen gør mere end det, skal Herren selv gengælde ham det, når han kommer igen. Måtte den pågældende dog gøre brug af sin sunde fornuft, som udgør målestokken for alle dyder.