Jomfru Maria, Karmels Moder og Dronning

Karmel er en helt i gennem mariansk orden. Det allerførste karmelitiske fællesskab indviede sin kirke til Jomfru Marias ære. Den første officielle titel de bar var ”Brødrene af Jomfru Maria af bjerget Karmel”.

Skapularet, som bæres af karmelitter, fremkom ved en vision, som ordenens general i 1250-erne, Simon Stock, havde. Han plejede. at bede Jomfru Maria om et specielt privilegium for sin orden. En dag (måske den 16. juli 1251) viste Jomfru Maria sig for ham, i hånden bar hun ordenens skapular. Hun sagde: ”Dette er det privilegium, jeg giver dig og alle karmelitter. Enhver som dør iklædt denne dragt, vil blive frelst”. Skapularet er i dag en del af ordensdragten. Det kan fås, som to stykker stof, der bæres i en snor rundt om halsen. Lægkarmelitter bærer den normalt som en medaljon. At bære skapularet er som at være iklædt Jomfru Marias dragt, at være klædt i hendes nærvær. Samtidig er skapularet et ydre tegn på et liv under Jomfru Marias beskyttelse. Igennem hende lader vi os føre til Jesus.

Maria er ur-billedet på en kontemplativ person. Hun er derfor et eksempel på det liv, en karmelit prøver at leve. Maria lever uafbrudt med og overfor Gud. I hvert nu spørger hun Gud, hvad det næste skridt skal være. Denne tillid til Gud og fuldstændige overladelse af sig selv til Guds vilje er kilden til et kontemplativt liv. Maria levede i stor stilhed i en stadig lyttende modtagelighed for Guds ord. Hun levede helt vendt mod sin Søn.

Karmeliterordenens historie

I modsætning til andre ordener har karmeliterordenen ikke en kendt person som stifter. Rejsebeskrivelser fra det 12. årh. beretter om "karmelitbrødre", eremitter der levede på Karmelbjerget. Denne eremitbevægelses historie fortaber sig i det dunkle, men i århundreder har man troet, at den gik tilbage til profeten Elias, og at han derfor var karmelitordenens stifter!

I 1240 samledes disse eremitter i et ordensfællesskab, ”Jomfru Maria af bjerget Karmels brødre”, og fik en regel, hvis korte og kraftfulde tekst sigter på at støtte munken i hans bestræbelse på at "bede altid". Den centrale forskrift i reglen er: "Hver og én må forblive ensom sin celle eller i nærheden af den, mens han begrunder Herrens lov både dag og nat og våger i bøn, hvis han ikke er optaget af andre retmæssige ærinder." Reglen bærer præg af at være opstået i Orienten, og karmeliterordenens og Østkirkens spiritualitet har da også mange fælles træk.

I 1400-tallet opstod den kvindelige gren, og siden er Sekularordenen kommet til.

De andre store ordener er født ud af ørkenens ensomhed og stilhed hvilket præger deres spiritualitet.

Ørkenen er også til stede i Karmels spiritualitet, men denne er endnu stærkere præget af sin oprindelse i Karmelbjergets naturskønne omgivelser. De første karmelitermunke har ikke set ud over en øde sandørken, men været omgivet af blomstrende skråninger og udsigten til det blå hav. Lige fra sin første oprindelse har man i naturens skønhed set genskin af Guds egen skønhed og været betaget af den. Især i Johannes af Korsets digte spiller Guds skønhed en central rolle.

Snart havde ordenen en del klostre i Palæstina, men saracenernes forfølgelse fordrev munkene til Europa, hvor de i stor udstrækning stiftede nye klostre - her i landet var der i 1400-tallet otte karmeliterklostre, som dog alle bukkede under for reformationens fremmarch. Klosterbygningerne i Helsingør er de eneste velbevarede og står i dag som museum, mens klosterkirken, Sankt Maria Kirke, er folkekirkelig sognekirke.

Som alle ordener har også karmeliterordenen haft ned- og opgangsperioder. En gennemgående fornyelse fandt sted i Spanien i 1500-tallet, inspireret og ledet af de to mystikere Teresa af Avila og Johannes af Korset. Den fornyede gren blev en ny orden, og da dens medlemmer - som alle andre medlemmer af fornyede ordener i Spanien - gik barfodede, fik den tilføjelsen "de uskoede". Denne reformerede orden kaldes også Det teresianske Karmel. Det er denne orden vores sekularorden er en gren af.

De tre ordensgrene: munkene, nonnerne og vi sekularkarmeliter danner sammen én orden. I vore konstitutioner står: ”Vi, medlemmer af Vor Frue af Karmel og den hellige Teresas Sekularorden, er sammen med karmelitbrødrene og – søstrene Ordenens sønner og døtre. Vi lever den samme karisme, hver i sine livsomstændigheder. Vi deler de samme åndelige goder, har det samme kald til hellighed og samme sendelse i kirken. Vi beriger Ordenen med vort sekulære liv … Sekularordenen bærer Karmels særlige vidnesbyrd ud i verden.