Elisabeth af Treenigheden.
Min Gud, Treenighed, som jeg tilbeder
O min Gud, Treenighed, jeg tilbeder dig! Hjælp mig at glemme mig selv helt og holdent, så at jeg kan slå mig til ro i dig, stille og i fred, som befandt min sjæl sig allerede i evigheden. Lad intet rokke min fred, intet fjerne mig fra dig, min Uforanderlige, men lad hvert øjeblik føre mig stadig dybere og længere ind i dit mysterium!
Gør min sjæl stille, gør den til din himmel, til din elskede bolig og hvilested. Tillad ikke, at jeg nogensinde lader dig være ensom dér, men lad mig få lov at være dér hos dig med hele mit væsen, vågen i min tro, i tilbedelse og i overgivelse til din skabergerning.
O Min elskede Kristus, korsfæstet for kærlighedens skyld, hvor gerne ville jeg ikke være en brud for dit hjerte, jeg ville overøse dig med ære og elske dig . . . lige til jeg dør af kærlighed. Men jeg kender min afmagt, og derfor beder jeg dig, at du vil iklæde mig dig selv, forene min sjæl med hver bevægelse i din sjæl, lade mig gå under i dig, indtag mig helt og holdent og sæt dig selv i mit sted, så at mit liv ikke bliver andet end udstråling af dit liv. Tag bolig i mig og vær dér Tilbeder, Forsoner og Frelser.
O Evige Ord, min Guds Ord, jeg vil tilbringe mit liv med at lytte til dig. Jeg vil blive helt øre for dig, så at jeg lærer alt af dig. Når jeg da går gennem mørke, tomhed og afmagt, vil jeg fæste mit blik på dig for altid og forblive i dit strålende lys. O min elskede Stjerne, fortryl mig, så jeg aldrig mere kan forlade din stråleglans.
O fortærende Ild, kærlighedens Ånd, kom og tag mig i besiddelse, så at Ordet ligesom bliver kød endnu en gang i min sjæl. Lad mig være en ny menneskevordelse for ham, hvor han på ny kan lade hele sit mysterium blive til virkelighed. Og du, o min Fader, bøj dig ned over din ringe skabning og se i hende ikke nogen anden end din elskede Søn, i hvem du har alt dit behag.
O mine “Tre”, mit Alt, min Salighed, uendelige Ensomhed, Uendelighed hvor jeg taber mig selv af syne, som et bytte overgiver jeg mig til dig. Skjul dig i mig, så at også jeg bliver skjult i dig, i venten på den dag, hvor jeg i dit lys skal få skue din storheds dyb. |